IT Politik

Jeg mener vi som samfund har et stort behov for at snakke IT politik som et særksilt område. Den teknologiske udvikling går så stærkt og medfører udfordringer og problemstillinger som lovgivningen ofte slet ikke har kunnet forudse. IT aspektet bliver oftest 'klistret på' andre områder som en eftertanke, og IT projekter behandles som om de er et gammeldags arkiveringssystem.

Vi har set igen og igen hvordan der er postet milliarder af kroner ud på specielle IT projekter, og i skraldespanden, fordi politikerne der har stået for dem ikke har forstået hvad de har med at gøre.
Det skal stoppe.

Når vi bruger IT som et redskab, skal det behandles som IT, og ikke som alle mulige andre ting. Vi skal ikke insisterer på at have vores helt egen unikke løsning - som så ikke kan bruges med næste program der kommer med f.eks. en ny MR Scanner på hospitalet - vi skal sikre professionalitet i indgangen til IT, i projektbeskrivelser og i løsningsmodellerne.

Jeg går stærk ind for privatlivets beskyttelse, lige adgang over nettet og at alle har adgang til (at få adgang til) internettet.

Manglende forståelse for internettet, computeren som arbejdsredskab og underholdningsredskab medfører en lang række problemstillinger.

Privatliv

Det medfører at en justitsminister mener at grundlovens bestemmelse om undersøgelse af breve og brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden bare kan tilsidesættes, fordi vores kommunikation er rykket over på internettet. Fordi den almene befolkning, ligesom alt for mange politikere, ikke har en dybere teknisk forståelse af internettet og computere, andet end som brugere, er det let at slippe afsted med at snakke om det som uskyldigt, når man i virkeligheden vil foretage en masseeovervågning. Det er også let at føre argumentet "hvis du ikke har noget at skjule", men vi har jo også vægge og døre om vores toiletter og badeværelser af en grund, og ikek fordi det vi foretager os er problematisk.

Hvordan ville du have det med at én person kan gå ind og sammenholde alle steder du har været, dine interesser og bekymringer og dine familieforhold. Med alle disse oplysninger er det meget nemt at lægge pres, for vi har alle i vores færden oplysninger, viden som vi helst vil holde for os selv.
Det drejer sig i mine øjne ikke om mistillid til systemet, men om at alle systemer kan misbruges, og det kræver kun én enkelt person.
Den helt store 'frygt' for misbrug er selvfølgelig at systemet selv bliver indrettet til den misbrug, at det bruges til noget andet end det siges brugt til, altså egentlig overvågning.

Vi ser en tendens i den vestlige verden til at kræve adgang tila lle oplysninger og til at mistænkeliggøre at folk ønsker at holde nogle ting private. Vi ser mistænkeliggørelse af brugen af f.eks. kryptering og TOR netværket. Vi hører igen og igen at det bruges af kriminelle, terrorister og børnemishandlere.
Brugen af kryptering er langt mere udbredt i f.eks. det private erhvevrsliv, hvor man beskytter vigtige informationer mod angreb udefra eller indefra. Informationer der kan ødelægge en virksomheds mulighed for at agere på markedet, f.eks. langsigtet planlægning, som kan kapres af konkurrenter, eller det nye produkt som kommer om et halvt år.
Kryptering og TOR netværket bruges f.eks. også i egentlig samfundsnyttig tjeneste, f.eks. af journalister der skal beskytte kilder, eksempelvis kilder der vil fortælle at det offentlige bryder loven.
I april 2016 var der en sag der illustrerer kryptering som en essentiel ting. En konsulent til et dansk politisk parti rejste gennem Ben Gurion lufthavnen i Israel efer at have deltaget i en støtteevent for Palæstinas kamp om anerkendelse som selvstændig stat. En af folketingets computere blev beslaglagt. Alle portalerne var åbne. Der var blandt andet interne dokumenter, som kun er tilgængelige for ansatte i Folketinget. Desuden var interne korrespondance i partier og med andre politiske partier, bl.a. oplysninger omkring udenrigspolitik og Israel-Palæstina.

Jeg går ind for at privatliv, Privacy, indkorporeres allerede i design fasen - det man kalder "privacy by design".
Hvis staten vil kræve oplysninger om en person, må der først demonstreres en mistanke, og dernæst skal personen stadig beskyttes mod selvinkriminering (men det er retsikkerhedspolitik) - ellers er der tale om klart manglende proportionalitet i statens magtudøvelse.